Gå til hovedindhold

Karen og Anne-Helene Michelsens fond af 25. oktober 1995

Fondens formål og aktiviteter.

9. jan. 2025

Indhold

    Søstrene Karen Michelsen og Anne-Helene Michelsen var de sidste fra slægten, der boede på Jacob Michelsens Gård i Aabenraa. Karen Michelsen oprettede i sin levetid en fond, der støtter aktiviteter der øger kendskab til og viden om livet i Aabenraa købstad og omegn.

    Fondens formål er
    ► at fremme kendskab til og viden om livet i Aabenraa købstad og omegn fra 1600-tallet til i dag, med særlig vægt på tiden 1850 — 2005 og fortrinsvis med relation til gården i Kolstrup,
    ► at yde bidrag til initiativer, der fremmer synliggørelsen af bygninger, samlinger og dagliglivet på gården Toften 37 A og B i Kolstrup.
    ► at yde bidrag til frivillige arbejdsgrupper, der foranstalter autentiske og illustrative arrangementer f.eks. med bagning, syltning, tørring af frugter, dyrkning af køkkenhave m.v.
    ► at yde bidrag til pleje af haven ud over den af Aabenraa Kommune/Aabenraa Museum samt Sønderjyllands Søfartsmuseum foretagne.
    ► at yde bidrag til relevant faglig konsulentbistand til f. eks Udstillinger om landhusmoderens virke.
    ► at afholde udgifterne til at vedligeholde og restaurere de løsøreeffekter, som stifterne har overdraget til Aabenraa Museum som led i etableringen af et egnsmuseum, og som Aabenraa Museum siden har overdraget vederlagsfrit til fonden.

    Fondens uddelinger sker i overensstemmelse med fondens formål.

    Fondens bestyrelse
    Udgøres Lene Freisig, Stefanie Robl, Karin Becker, Ellen Grimstrup og formand Claus Schmidt.

    Kontakt Fonden
    Ellen Grimstrup, mail: ebgrimstrup@gmail.com
    Claus Schmidt, mail: cs@soenderjylland.dk